Midsommervise

Holger Drachmann 1885 - P.E.Lange-Müller 1885

 

Vi elsker vort land,

når den signede jul

tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,

når om våren hver fugl

over mark, under strand

lader stemmen til hilsende triller sig bøje:

vi synger din lov over vej, over gade,

vi kranser dit navn, når vor høst er i lade;

//: men den skønneste krans

bli’r dog din, sankte Hans!

den er bunden af sommerens
hjerter så varme, så glade. ://

Vi elsker vort land,

men ved midsommer mest,

når hver sky over marken velsignelsen sender,

når af blomster er flest,

og når kvæget i spand

giver rigeligst gave til flittige hænder;

når ikke vi pløjer og harver og tromler,

når koen sin middag i kløveren gumler:

//: da går ungdom til dans

på dit bud, sankte Hans!

ret som føllet og lammet,
der frit over engen sig tumler. ://

Vi elsker vort land,

og med sværdet i hånd

skal hver udenvælts fjende beredte os kende!

men mod ufredens ånd

over mark, under strand

vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:

hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,

dem vil vi fra livet med glædesblus holde;

//: vi vil fred her til lands,

sankte Hans, sankte Hans!

den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli’r tvivlende kolde! ://

Om baggrunden for teksten og melodien.